Sådan laver du de bedste kanelsnegle

//Sådan laver du de bedste kanelsnegle

Sådan laver du de bedste kanelsnegle

Vi kender dem allesammen. De gode gammeldags kanelsnegle. En saftig krumme og et sprødt og sødt fyld af kanel og sukker. De smager himmelsk og så er det også et meget eftertragtet stykke bagværk i børns verden. Derfor er kanelsnegle et godt valg, hvis der skal deles ud i skolen eller børnehaven – eller på kontoret. De fleste voksne kan nemlig også godt lide de gyldne snegle og de er utrolig praktiske, fordi de allerede er portionsanrettede og hverken kræver kniv eller tallerken. Men hvordan sikrer du dig, at du tropper op med byens bedste kanelsnegle? Læs med herunder og bliv klogere.

Brug kræfter på dejen

En kanelsnegl består mest af dej og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at dejen er rigtig god. Det betyder for det første, at man har en god grundopskrift på kanelsnegle, som giver en lækker dej. Derudover kan det godt betale sig, at bruge ekstra god tid på at ælte. Jo længere tid du orker at ælte, jo bedre bliver din dej. Har du en røremaskine kan du også smide dejen op i den. Sidst, men ikke mindst bør man bevare tålmodigheden og følge hævetiderne, så dejen bliver luftig og let. 

Fyr op for fyldet

De fleste opskrifter på kanelsnegle har et beskedent forhold af remonce i forhold til dej. Derfor kan det i de fleste tilfælde godt betale sig, at lave halvanden portion fyld til én portion dej. Der er ikke nogen, der vil hylde en tør kanelsnegl, og jo mere smør, kanel og sukker du fylder i dem, jo mere saftige bliver de. Men pas på ikke at overdrive, da du kan ende med at gøre dem vamle. 

God glasur

Pynt dine afkølede kanelsnegle med en god, tyk glasur af flormelis, vand og vaniljepulver i et flot mønster. Det kan eksempelvis være striber på langs eller et spiralmønster. Glasuren giver en ekstra sødme og bevarer samtidig lidt fugt i sneglen, så den ikke tørrer ud. 

By | 2019-01-03T11:37:20+00:00 January 3rd, 2019|kanelsnegle|Comments Off on Sådan laver du de bedste kanelsnegle

About the Author: